9. Afsluttende video.

1) Når jeg præsenterer mit indlæg 6, kommer jeg til at sige søndag, jeg mener selvfølgelig onsdag :-) 

2) Beklager små lyde fra min hunds poter... Smil. 

8. Energimæssigt forkert byggeri, tilstoppet Genvex anlæg og fugt gener.

Tilstoppet Genvex anlæg. 

Manglende rengøring af et ventilationsanlæg - øger mængden af snavsede og tilstoppede kanaler, som i værste tilfælde kan få anlægget til at virke stik imod hensigten. 

Rensningen gennemføres med specialudstyr, der omfatter roterende børster, vibrerende børster eller trykluftsdrevne rensehoveder.
Ved hjælp af et kraftigt undertryk suges snavs direkte ned i støvsugere uden at de betjente rum forurenes.

Konsekvenser ved ikke at rense et Genvex anlæg som anbefalet, fører til et dårligt indeklima. Det fører også til et stort indhold af støv og CO2 i luften, et stigende elforbrug, og for ikke at glemme, kan snavset kanaler føre til øget brandfare, pga. støvet i kanalerne let kan antændes. 

Illustrationerne viser et før- og efter billede af en kanal i et Genvex anlæg, som i høj grad trængte til en rensning. 
Puha :-(

Vinduerne har betydning for indeklimaet

Hvis indeklimaet i en bolig er dårligt, risikerer man ikke kun højere udgifter, men også at det kan give helbredsproblemer i form af f.eks. koncentrationsbesvær, hovedpine og allergi.

For højt fugtniveau er et problem i 6 ud af 10 huse. Det skyldes for ringe luftskifte i husene, og det kan have ubehagelige følger som dug på indersiden af vinduerne og pletter af skimmelsvamp.

Dugen mellem ruderne opstår, hvis tætningslisterne ikke slutter helt til, hvilket gør det muligt for varm, fugtig indeluft at trænge ind mellem glassene og kondensere på indersiden af det yderste lag glas.

Når der opstår dug på forsatsvinduer og koblede vinduers inderside, vil det ofte være manglende ventilation, der er årsagen, og man bør derfor forbedre ventilationen i boligen. 

Dug kan også opstå i forbindelse med kraftig nedbør om sommeren, idet regnen kan nedkøle ruden meget hurtigt.

Illustrationen viser kondens på indersiden af en rude. 

Kondensvand opstår i for tætte huse

En nybygget bolig i dag er energivenlig, men boligen er samtidig ikke så 'naturligt' ventileret, som en gammel og utæt bolig. Derfor samler fugten sig især om vinteren, når varmen er skruet ned om natten, og fugten skabes af mødet mellem kulde og varme.

3 vigtige råd mod kondensvand i vinduer:

Luft ud tre gange ti minutter hver dag - det vil ikke påvirke varmeregningen! 

Sørg for at holde en jævn temperatur i hele huset, helst ikke under 17 og aldrig udsving på mere end 3 grader.

Tør aldrig vasketøj indendøre. 


Fugten skal kunne trænge ud gennem konstruktionen

I dag skal varmeforbruget være minimalt, temperaturen stabil og fugtigheden lav. Derfor skal nye bygninger være isoleret meget bedre, og der er krav om styring af fugtigheden, så der ikke opstår uhensigtsmæssig fugt i konstruktionerne og dårligt indeklima.
Det er vigtigt, at der ikke trænger fugt ind i huset. Men det kan også være et problem, at fugten ikke kan komme ud. Fugt, der ikke kan slippe væk, kan ophobes i konstruktionen og kan medføre skader som fx råd og svamp. 

Fugt problemer ved nybyggeri 

I nyopførte boliger og tilbygninger kan fugtproblemer desværre bygges med ind fra starten,

hvilket kan være direkte katastrofalt. Byggematerialer, der er blevet våde eller fugtige i løbet af en byggeproces, kan give alvorlige problemer i den nye bolig eller den nye tilbygning.

Nedestående artikel er læst på Ekstra Bladet. 

7. Beregning af energiramme i Be15.

Dette indlæg omhandler en beregning af energirammen i programmet "Be15" for et enfamiliehus. 

Fam. Jensen vil gerne have beregnet energirammen på deres drømmehus - 

Mit udgangspunkt er taget ud fra tegningsmaterialet, vi fik leveret torsdag morgen fra AutoCad.

Fakta om enfamiliehuset:
Huset rummer brutto 140,75 m2.
Huset har en taghældning på 25 grader. 
Udhænget i grader måler 15 grader. 
Arealer med solpåvirkning svarer til 52,7 m2.

Opdigtede fakta og tilføjelser til enfamiliehuset:
Gulvvarme i hele huset 
Vinduernes glas procent for hvert vindue ligger mellem 45 og 77 %. Hvorpå fordøren har en glas procent på 12 %.
Falsens dybde er i mit tilfælde 8 cm. 
Horisont for hhv. nord- og syd lyder på 10 grader. (Naboer til nord- og syd)

Resultat uden brug af vedvarende energi

Som her ses på resultatet af energirammen af fam. Jensens drømmehus - opnår energirammen ikke BR15. 

Mon ikke det er fordi, at enfamiliehuset ikke er installeret med en form for vedvarende energi...

Resultat for brug af vedvarende energi

Her ses et resultat med installeret solceller. Ved "bare" at installere 7 m2 solceller, overholdes energirammen for både BR15 og BR20. 

Jeg prøvede at ændre min taghældning fra 25 grader til 35 grader. Dette resulterede i, at jeg ville overholde BR18 krav, men ikke BR20 krav. 
Ændringen kunne fortælle mig, at solens stråler fanges bedre på et tag med større hældning.

Ifølge BR18, er det i dag et krav om at nybyggeri skal have installeret en eller anden form for vedvarende energi for at overholde de nye regler. 
Mine to resultater fra Be15, er to gode eksempler på, når et enfamiliehus har installeret vedvarende energi, og ikke har. 

Resultatet af energirammen hænger også sammen med hvilke u-værdier man har beregnet sig frem til i de forskellige bygningsdele. 
Nedenfor ses mine u-værdier for fam. Jensens drømmehus:

Hvis resultateterne af u-værdierne alle gav 0,10 W/m2k for hver bygningsdel, kunne man nøjes med at installere 4 m2 solceller på enfamiliehuset, for at overholde BR15. 

Min personlige beretning om sådanne energiramme-beregninger i Be15 er meget positive. 
Vha. af Gerts videoer på youtube, gør det programmet meget let og overskueligt at håndtere. Det er et rigtig godt værktøj at bruge fremadrettet i vores uddannelse, og ligeledes fedt at kunne sige på sin arbejdsplads, at man har beskæftiget mig med Be15. Thumbs up! 

6a. Vilde huse i Holland.

Jeg har set film udseendelsen "vilde huse - Holland." Jeg er meget positiv overrasket over husets arkitekttoniske løsninger og dets forskellige energi installationer. 

Huset består af rene glas facader, med tykke og isolerende vinduesglas. 
Når solen står højt på himlen ved huset, kan man rulle gardiner ned for vinduerne. Dette hule rum der dannes mellem glas og gardinet, danner en luft, som kan suges ud og genbruges i systemet. Denne syntes jeg at være en fantastisk løsning, retter sagt genvinding system! 

Foruden systemet med at genanvende den varme luft som bliver kastet mod vinduerne når gardinerne nede, har huset også installeret solceller på taget og et biobrændselfyr. 
Fyret skal indhente træ fra en plantage som ejeren af huset skulle plante, for at bygge sit hus på lige netop denne grund: 

Plantagen består af 70.000 træer. 

Med tiden skal der også installeres en vindmølle på grunden. Når møllen er installeret vil huset være 100% energineutrale. 

Jeg synes at huset er konstrueret rigtig godt og med energiløsninger som ikke går ud over miljøet. 
Som værten for programmet beskriver, er huset farve forladt mht. møbleringen - stole og sofaer vender også mod vinduerne. Med dette vil jeg konkludere som ejeren af huset også selv beskriver: "the nature is a view" og "look-out-side-house." Det er så godt formuleret, i forhold til design løsningerne og dets tanker med vedvarende energi, at hele pointen med huset går op i en højere enhed. 

6. Uværdi-beregninger.

Jeg vil angive 3 u-værdi beregninger. 

Nybyggeri:
Opdigtet bygningsdel for nybyggeri

I BR18, Bilag 2 tabel 1, beskrives krav om nybyggeri. 

Nedestående bygningsdel er et terrændæk. Krav til terrændæk lyder på 0,20 W/m2K.
U-værdien på terrænet er 0,11 W/m2K. 

Hermed overholder konstruktionen - f.eks. en opførelse af et enfamiliehus. 

Ombygning af eksisterende bygning:
U-værdi beregning på 60'er villa fra opgave 5

I BR18: Bilag 2 tabel 3, beskrives krav ved ombygning af eksisterende bygning. 

I min ydervæg i min 60'er villa, energioptimerede jeg med EPS polystyren kugler, som isoleringsmateriale i min hulmur. Jeg har sammenlignet isolerings materialerne: 


Isoleringsmateriale med polystyren:

Jeg har beregnet mig frem til u-værdien på Rockwools hjemmeside: Udregningen fra hjemmesiden på 0,14 W/m2K fortæller mig, at jeg holder mig inde for kravet, som lyder på 0,18 W/m2K for ombygninger i eksisterende bygninger. 











Isoleringsmateriale med leca:

Udregningen fra Rockwools hjemmeside på 0,25 W/m2K fortæller mig, at værdien Rockwool har regnet sig frem til, næsten er dobbelt så høj som overstående. Det er ikke godt - jeg er glad for, at jeg har udskiftet mine leca nødder til polystyren kugler. 








Ombygning af eksisterende bygning/ændret anvendelse:
Denne bygningsdel er opdigtet.

Nedestående illustration viser en tagfod og dets opbygning. Loft går til kip: 

Jeg "leger" at tagkonstruktionen tidligere bestod af et gitterspær, hen over f.eks. en stue i et vinkelhus. 
Nu vil jeg inddrage loftrummet til en del af beboelsen. Ikke som en etage ovenpå stueplan, men loft som går til kip.
Her bliver jeg en smule i tvivl... Dette kunne i og for sig både være en ombygning og en ændret anvendelse i følge Rock Wool. 










Jeg har beregnet en u-værdi for min tagkonstruktion: 

Min u-værdi giver 0,07 W/m2K.

Jeg overholder krav for ombygning for eksisterende bygning og ændret anvendelse, som lyder på hhv. 0,12 W/m2K i begge tabeller. 

5. Energiforbedrende foranstaltninger i en typisk 60'er villa.

Jeg har valgt følgende 3 bygningsdele at energioptimere ved en typisk 60'er villa: 

Ydervæggen
Vinduerne
Tagkonstruktionen

Det giver klart mening, at energioptimere de steder i en bygning, hvor det største varmetab finder sted. 

Hvorfor energioptimere? 

Det er en god idé at energioptimere sin 60'er villa hvis man gerne vil spare på varmeregningerne. Samtidig giver renovationen mindre træk og et bedre indeklima i bygningen - for ej at glemme, at selv små energioptimeringer i en bygning, forøger dets værdi. 
Når man udfører ændringer i en bygning, hvad end det er en tilbygning, en ændret anvendelse, eller ombygning - skal kravene i BR18 krav til energiforbrug overholdes. 

Energioptimering af 60'er villa

Ydervæg

Hulmuren i 60'erne bestod af leca- eller molernødder, som isolerings materiale. 
Der anbefales i dag, at udskifte sine leca nødder i hulmuren til EPS polystyren kugler, eftersom at polystyren kuglerne isolerer langt bedre. Leca nødder har en lambda værdi på 0,085 w/mk, hvor imod polystyren kuglerne har en værdi på 0,039 w/mk, som ligger nær Rockwools Murbatts kl. 37. 
Mineraluld blev aktuelt i bygningerne i slut 60'erne. 
Leca nødderne kan både blive raget ud og suget ud - og erstattes med EPS polystyren kugler, vha. en indsprøjtnings ordning. 


Billedet illustrerer tømning af leca nødder i hulmuren. 








Alternativt forslag...

I dét udleverede katalog, står beskrevet, at op mod 20% af typehusene fra 60'erne er opført med træskelet som bagmur - jeg vil derfor benytte mig lejligheden til at rive enkelte bag vægge ned, og erstatte disse med porebeton ytong/H+H multiplader. Porebeton plader er et bedre isolerende materiale end træ. 
Jeg er indforstået med, at dette er en større rekonstruktion - men intet er umuligt ;-)  

Vinduer

Jeg vil vælge at skifte mine ruder ud i min villa, grundet vinduerne fra 60'erne ikke var af bedste kvalitet. 
Selvom at nye materialer og konstruktioner blev fremstillet og opført, blev vinduerne i sig selv aldrig rigtig gennemafprøvet i forhold til f.eks. isolerings evnen i ruderne.

Ruder med 3-lags vil jeg anbefale. De er ekstrem energivenlige med en u-værdi ned til 0,80 W/mk ifølge Outline  som overholder energikravene.
Mellemrummet mellem de to lag glas i energiruder er fyldt med isolerende gas. Gassen isolerer bedre end den luft, der er i termoruder. Energiglas har en usynlig belægning, der reflekterer varmen tilbage i rummet. Det vil sige, at lavenergiruder med energiglas lukker mere af solens varme ind i huset, end den slipper ud igen.   

Tagkonstruktion

Det særprægede ved at optimere en ældre tagkonstruktion, er at sikre sig at taget bliver tæt. Men! Heller ikke for tæt, således at der danner sig fugt og svamp.

Eftersom at gavltrekanten hos langt de fleste parcelhusejer er beklædt med træbeklædning, vil jeg mene, at denne facade del kunne være aktuelt at udskifte til mursten. Mursten har højere isolerings evne end træ.

Foruden overstående optimeringsforslag til tagkonstruktionen, vil jeg også gerne efterisolere loftet - ved at lægge 200-300 mm. ud, ovenpå eksisterende isolering, anses loftet for at være lavenergi. 

Det er vigtigt at man er obs på, at isoleringen ikke ligger langs tagstenen, da det ellers lukker for ventilationen til loftet, som kan føre til kondens problemer. Tagkonstruktionen skal kunne ånde.
Ligeledes vil jeg tjekke dampspærren for huller eller revner i tagkonstruktionen - er dette tilfældet, vil jeg udskifte denne. 

Da ældre huse ofte er dårligt isoleret, vil der kunne mærkes en stor gevinst i forhold til efterisoleringen på pengepungen og indeklimaet. 

4. Besvarelser af medstuderenes spørgsmål om energikrav

1) Hvornår skal energirammen for et sommerhus laves?

Sommerhuse udnyttes primært i sommerhalvåret, dermed er der lemeligere krav til denne type bolig. Sommerhuse skal ikke opfylde et krav til energiramme, men alene opfylde krav til varmeisolering af bygningsdele eller krav til dimensionerende varmetransmissionstab.

Når et sommerhus bliver ombygget, stilles der krav om gennemførelse af en energiramme beregning.

Illustrationen viser en ombygning af en facade i et sommerhus, hvor her efterfølgende vil blive udarbejdet en energiramme beregning af sommerhuset.  

BR18, §283 - §286

2) Må tilbygninger benytte varmetabsrammen?

Svaret er ja. Tilbygninger må gerne benytte varmetabsrammen. - men! varmetabsrammen skal udregnes kun for tilbygningen. Den eksisterende bygning har sin egen varmetabsramme, og skal dermed ikke opfylde tilbygningens varmetabsramme. 

BR18, stk. 3.1.

3) Hvor længe må midlertidige pavilloner stå? 

En midlertidig pavillon må stå op til 5 år. 

Opstilling af en pavillon der finder sted i op til 2 år, må benytte elvarme. Står pavillonen længere end 2 år, skal der findes en anden opvarmnings ordning.
Når midlertidige pavilloner bliver ombygget i dag, er der krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Lever pavillonen ikke op til dette, skal der undersøges om en mindre ombygning er rentabel.
Nybyggede pavilloner i dag bygges efter princippet om at kunne opvarmes f.eks. vha. vandbåren gulvvarme eller radiator, istedet for direkte elvarme.

www.ajos.dk/ udlejer bl.a. pavilloner med gulvarme.

BR18, §287 - §292


4) Hvad skal bygningsopvarmning baseres på?
+
5) Hvornår kan bygningsopvarmningen baseres på naturgas?

I følge §293, skal bygningsopvarmning baseres på vedvarende energi.
I særtilfælde kan der udleveres en dispentation, hvis der efter en konkret vurdering er forhold ved bebyggelsen, som gør bygningsopvarmningen baseret på vedvarende energi, uegnet.
Dette kunne f.eks. være grundstørrelsen, placering af bygningen på grunden og lokale udbygningsplaner for fjernevarme.

Bygninger med beliggenhed i områder, hvor der er etableret naturgas, eller hvor der fremtræder en projektgodkendelse i henhold til varmeforsyningsloven - vil bygningsopvarmningen kunne baseres på naturgas.

BR18, §293 - §298

3. Energiramme, lufttæthed, dimensionerende transmissionstab, varmeisolering, vedvarende energi

Hvad jeg forstår ved...

Energiramme

BR18 foreskriver, at der i forbindelse med opførelse af en ny bolig skal udføres en energiramme. Energirammen beregner hvorledes det højeste tilladte behov for tilført energi må være til opvarmningen af bygningen, i et år angivet i kWh. 

Eksempler på tilført energi: varmeanlæg, varmtvandforsyning, ventilationsanlæg, klimaskærm, sollys- og solafskærmning, samt boligens placering mht. dagslys og udeklimaet.

BR18 Værktøj


Lufttæthed 

Definitionen beskriver sig selv - at bygningen er tæt for luft, således at der ikke opstår træk problemer. 
Lufttætheden i en bygning måles ved en test kaldet Blower Door test. Testen angiver de utætheder der kan finde sted i en bolig. 

Nybyggeri i dag, bliver leveret med et test resultat fra en test Blower, inden overleveringen af bygningen. 

Testen foregår således, at bygningen fyldes med et overtryk vha. en maskine. Herefter måler maskinen trykforskellene i bygningens konstruktioner. Maskinen notere den mængde luft som strømer ud af huset inden for en given tid. Gennemførelsen kaldes trykprøvning. Maskinen måler i liter pr. sek. pr. m2. 

I forbindelse med en Blower Door test, kan det være nødvendigt at måle bygningsdele med en termografisk testmåler, som vist på billedet. Apperatet nøjagtiggøre utætheden nøje. 

www.bolius.dk


Dimensionerende transmissionstab 

Ved dimensionerende transmissionstab pr. m2, forstås at klimaskærmen, dvs. ydervægge, tag, døre- og vinduer - rummer det samlede transmissionstab. 

Krav til dimensionerende transmissionstab forlyder sig på, at sikre velisolerede konstruktioner og at boligen hermed er fremtidssikret. 

Energikravene i BR15


Mindste varmeisolering

Krav til mindste varmeisolering findes inde på www.rockwool.dk
















Tabellen beskriver isolerings dimensionerne til forskellige bygningsdele for nybyggeri. 


Andel af vedvarende energi 

I følge BR15 stilles der krav til nybyggeri om at installere en form for vedvarende energi på matriklen.
Dette gælder også for væsentlige ombygniger hvis det er rentabelt - dette beregnes vha. rentabilitet. 

Illustrationen til højre beskriver hvorledes en rentabilitet beregnes. Giver resultatet 1,33 eller derover, anses investeringen for at være rentabel for bygningsejeren. 

Iht. vedvarende energi snakker vi om opvarmning med fjernvarme, en varmepumpe eller biobrændselskedler. Foruden dette skal vindkraft og solenergi også benævnes.  

Energikravene i BR15

2a. Resume af "Eksempelsamling om energi" side 19-53.

Byggeloven forskriver, at en ejer af en bygning, er ham eller hende som har ansvaret for, at en bygning er lovliggjort. 

Skal bygningen have skiftet f.eks. vinduer af en håndværker, er det håndværkeren selv, der skal overholde de love og krav dette må medføre. 

Hvis der er tale om en udskiftning af en bygningsdel, skal her drøftes hvornår der stilles krav til  boligejeren om at rentable eller ej. Der gives et eksempel på en total udskiftning af en bygningsdel og en udskiftning af en beklædning. 

Her nævnes også en "bagatelgrænse" som indeholder hvornår mindre ændringer, f.eks. pudsning af facader, som ikke udløser krav om gennemføring af rentabel isolering. 

Ændringer i klimaskærmen i en bolig til og med år 1979, vil kunne medføre rentable energibesparelser og dermed krav om efterisoleringsarbejde. Hvormed en bolig bygget efter 1979 vil ofte ikke medføre krav om efterisoleringsarbejde. 

Billederne viser et før- og efter isolerings arbejde. 

Pga. vinduernes tæthed i dag, forårsager dette et dårligt indeklima i mange bygninger rundt omkring. Derfor leveres mange vinduer i dag med luftsventiler - dog kun som nødløsning, da der kan trænge træk og støj lige igennem ventilerne. Ydermere findes der en løsning på problemerne - ventilationsluften forvarmes og tilføres til rummet bag vinduet. 

Ventiler i ydervæggen forsynes med filter som hermed mindsker tilførelsen af partikler udefra. 

Fredede bygninger, kan af kommunen få en dispensation, hvis man finder en tilsvarende form for løsning af energibesparelse - således at bygningen kan bevare sit yde som indre. 

Sprosser og poster har en del af sige overfor energien i et vindue. 

Vælger man lydruder som ruder til et vindue, vil u-værdien dermed blive dårligere. 

Solafskærmning beskrives som værende mest anbefalet af solafskærmninge og solafskærmende glas. 

Ulemper ved solafskærmende glas vil bringe mindre dagslys og større brug af elektricitet indendørs. 

Et godt indeklima indeholder ikke kun en stor mængde udskiftning af luft og en god isoleringsevne af bygningen - men derimod også et ventilationssystem. Ventilationssystemet sørger for at der bliver tilført luft udefra til opholdsrummene som erstatning for den fjernede luft, f.eks. køkken og bad. 

Ventilationsprincipperne omhandler de forskellige ventilationsformer. Bl.a. den naturlige som består af friskluftsventiler, mekanisk udsugning som er en forbedring af den naturlige ventilation, samt et varmeanlæg med genvinding. 

Jeg har endvidere læst om et par eksempler på, hvordan et enfamiliehuse i 30'erne og et i 60'erne kan energimæssigt optimeres. 

På sådanne forskellige parcelhuse skal der tages forbehold for deres årgang - i forhold til montage af isolering i hhv. fundament, ydervæg og tagkonstruktion. 

2. Besvarelser af medstuderenes spørgssmål

1) Hvorfor laver man i dag energimærkninger på boliger? 

Det er lovbefalet i dag at en bolig skal indeholde en energimærkning. 
Man energimærker boliger for at synliggøre energiforbruget og giver desuden overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at gennemføre. Et energimærke er gyldigt i 10 år. 
Energimærkningsrapporten giver desuden overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at gennemføre.

Siden energimærkningerne blev etableret i 1998 - er nye bygningsklaser og lavenergihuse opstået. Derfor har energimærkningsskalaen fået tre nye A’er: A2010, A2015 og A2020. Mærkerne refererer til energikravene i bygningensreglementet. Dvs., at et hus, der er mærket med A2015, lever op til de krav, der i Bygningsreglement 2015.

Byggeri og energi

2) Hvilke alternative isoleringsmaterialer til vægisolering kan man bruge? (med ''alternative'' menes der isolering der ikke er i form af sten- og papiruld)

Alternativ isoleringsmateriale vil for mig være PUR. Dette materiale blev jeg præsenteret for på grundforløb 2. Isoleringsmaterialet er baseret på dets høje cellestruktur og tværbindingsdensitet som medfører, at materialet har en super god isoleirngsevne med en lambdaværdi på ned til 0,022 - hvorpå alm. stenulds laveste lambdaværdi ligger på 0,034.

PUR isolering

3) Fordele og minimums krav ved efter isolering af fladt tag?

Fordele ved at efterisolere et fladt tag er uden tvivl et mindre varmetab op gennem taget. Mere isolering i taget giver også en lavere varmeregning som giver en bedre økonomi. Foruden at efterisolere et fladt tag, giver dette et bedre indklima, som forøger husets værdi.

Minimums krav er 300 mm. isolering. Isolerer man derimod med 400 mm. isolering, vil denne konstruktion betegnes som værende lavenergi.

Byggeri og energi

4) Hvad kan besparelsen være ved at tætne stikkontakter m.m.?

Ved at tætne stikkontakter og indbygnings spots eller lampeudtag, kan man spare 2-5 kWh pr. stk. pr. år.
Ifølge SydEnergi ligger 1 kWh til 2,25 kr.
Lad os antage at man har 20 spots i et 150 m2 hus, samt 20 stikkontakter - det vil i sidste ende give en besparelse på 180-500 kr. om året.

Udregning:
1 kWh = 2,25 kr.
2-5 kWh = 4,5-12,5 kr.
4,5-12,5 kr x 20 spots = 90-250 kr.

Byggeri og energi

5) Hvad er fordelene ved at bruge solvarme til at opvarme brugsvand i huset?

Fordele ved at bruge solvarme, solceller, til at opvarme brugsvandet i huset går på, at i sommerhalvåret kan solens varme dække en husstands behov for varmt vand - hermed kan kedlen slukkes om sommeren. Dette giver en bedre økonomi, pga. lavere varmeregning. Solens stråler er vedvarende energi. Og næsten vigtigst af alt, udleder brugen af solvarme et lavere CO2 udslip.
Solvarme kan være med til at spille en væsentlig faktor, til at få et energirigtigt hus.

Om sommeren hvor solens stråler er varmere, er det her at solvarmebeholderen varmer brugsvandet op.
I vinterhalvåret er det godt og vel udelukkende gaskedlen som tager over, og varmer husets brugsvand op, eftersom at solen står lavere på himlen.

Byggeri og energi